Overløb – badeforbud frem til onsdag d. 28. oktober
RSP 800xA;Sun Oct 25 07:04:15 ;PM-PC17-RB03-MF33-Vi;Flow Overløb til havnen, SMS til vinterb;Alarm – ; Ack: 4b23
Denne melding på min telefon fra FORS har store konsekvenser for vores klub. Det er en melding om overløb i havnen. Overløb betyder at der komme kloakvand ud i havnen lige på den anden side af broen, hvor vi bader.
Det giver en række opgaver, der skal sættes hurtigt i gang, en mail til alle medlemmer, skilt i omklædningen og skilt på flåden.
Heldigvis var Kim, vores tidlige faste morgenbader, på pletten, han havde allerede sat saunastyringen til vintertid da meldingen kom, og han tog sig af skiltene. Tak for det!
Fuldmånebadning, som nævnt i sidste indslag, kommer desværre til at foregå under den kolde bruser.
På bestyrelsens vegne
Henry Larsen